Nordisk F3 Midget i sort-hvid og farver

er i handel9788789792606Historien om Danmarks og Nordens første rigtige racerbiler tager sin begyndelse allerede kort efter Anden Verdenskrig. Foruden knaphed på stort set alt, så har dansk motorsport lidt under fraværet af en permanent racerbane med fast underlag. Den kom først med Roskilde Ring, som derfor er omdrejningspunktet for denne bog nye bog af Carsten Frimodt.

-Bogen handler primært om de nordiske kørere, som optrådte på de nordiske baner, og en gang imellem også deltog i udenlandske løb rundt i Europa, foruden sporadisk at referere til udenlandske kørere og løb, fortæller forfatteren til den nye bog Carsten Frimodt.

-De fleste midgetløb foregik ofte på jordbaner eller interimistiske baner i byerne eller på landevejene, så det var en stor dag da Roskilde ring blev åbnet. De små racere var lige det motorsporten havde ventet på for at få flere ud at køre for relativt små penge, fortæller Carsten Frimodt videre. Han fortæller også, at der i starten ikke var større regelsæt for løbene, hvor det første i Danmark blev kørt på Hem Odde vest for Aarhus i 1947. I 1950 blev et engelsk reglement rettet til og godkendt i Europa, og der kom mere struktur på klasserne. Den nye internationale F3 klasse var baseret på en motorcykelmotor på 500 cc og på dele fra almindelige motorcykler og biler. Minimumsvægten var på 200 kg, og der var krav om bremser på alle 4 hjul.-Det var en broget flok af chauffører, der stillede op i den nye klasse. Det kunne være velstillede herrer, der syntes, det kunne være sjovt at køre lidt racerløb. Det kunne være unge spirende talenter, og i Danmark var det ofte stjernerne fra motorcyklerne, der kastede sig ivrigt over den nye sport, fortæller Carsten Frimodt i bogen. Man kan næsten ikke undgå at tænke på nutidens Legend Cars, som også giver mulighed for kunne køre race til fornuftige penge.

Klassens betydning for tilgangen og udviklingen af unge talenter, kan nok ikke overdrives. Her blev der for allerførste gang i historien mulighed for at prøve kræfter indenfor et rimeligt budget med en ægte racerbil og vise talenterne frem. Dette bringer stjernefrø som Stirling Moss, Peter Collins og Jack Brabham til toppen af det ypperste – nemlig Formel 1 – få år senere.

Bogens udgangspunkt er de danske kørere og de nordiske kolleger, som kører væddeløb på baner som især Roskilde Ring, Falkenbergs Skrea og Karlskogas Gelleråsen, foruden afstikkere til løb i den øvrige verden. Den dækker også nogle af de utallige jord- og grusbaner samt enkelte gade og lufthavnsløb i perioden 1946-62. En af de store danske kørere var legendariske Robert Nellemann, men også en lang række af hans konkurrenter omtales udførligt i den nye bog.

De nordiske fartkonger omfatter på den tid danske Robert Nellemann, svenske Sven Andersson og finske Curt Lincoln og mange flere hurtige kører. De kører i tiden hvor ordet sikkerhed ikke var i højsædet, og styrthjelme var lavet i læder eller af kork!

Forfatteren af den nye bog om de mange midgetløb, står også bag bøgerne ”De Tre Racermusketerer”, ”Skandinavisk Racerelite” og “Roskilde Ring”.