MOTOmania 12

Anthon Andenplads, kommer igen slemt til skade, og får uventet besøg på sygehuset – han virker ikke vildt begejstret. Han tuner sin Laverda, men må accepterer de mange grin fra pøblen, når den bliver testet på rullefeltet. Senere får han mulighed for at irettesætte politiet.

 

 

Hans Hæsblæs, er på bar med Gustav Gedestyr – de bliver overordentlig trætte af at høre på pral fra andre i baren – hvordan takler de mon den?

Bent Brembo, er kommet afsted uden sit regntøj, men låner en hightech regndragt, som både er vandtæt og åndbar – men vender han den rigtig? Senere sluger han sin tændingsnøgle – nok ikke det smarteste!

Gustav Gedestyr, får tilbudt at få sin kammerats kone – øhhh, forstod han det korrekt? Han er vild med digitalkameraer – men han er sku’ nok lidt for nærig.

Robert Røgslør, mener en gearindikator er pænt fjollet – men hvorfor? Han stikker senere af fra et uheldssted iført sin nye airbag – hvordan det?

Advarsel til vores læsere
De viste kørselsscener udføres af bindegale professionelle. Prøv ikke selv, såfremt Politiet er i nærheden. Dele af denne bog må hverken spises eller ryges. Kan føre til impotens eller angst for kurver. Inden bogen åbnes skal du huske at slukke for dit Wifi!

Info:
Holger Aue viser med fine detaljerede tegninger, sin kærlighed og besættelse af motorcykelverden, samtidig med at irriterende hustruer og nærtagende betjente angriber dit mellemgulv af latter. Det er en fortælling om de skøreste tegneseriehelte på landevejen, hvor hver kilometer kørt, er et angreb på dine lattermuskler – motorcykler er deres liv!
Med sin spidse blyant, store kærlighed til tekniske detaljer og en ualmindelig god sans for situationskomik, tegner Holger Aue motorcykel-kulturen, som alle med et smil på læben, kan nikke genkendende til.
1994 blev det store gennembrud for Holger Aue, som sender fyrene ud på deres benzin-gennemblødte eventyr, i form af den første tegneserie der ser dagens lys. Sidenhen er tegneserien blevet trykt i det Tyske tidsskriftet “Motorrad”, som har ført den groteske humor til kultstatus. De fem skøre tegneseriefigurer fik hurtigt et voksende antal læsere, og går i den danske udgave, under navnene; Gustav Gedestyr, Robert Røgslør, Anthon Andenplads, Hans Hæsblæs og Bent Brembo.

Sideantal: 48
Format: Hardcover, stor
ISBN: 978-87-89792-96-5
Pris: 175,-
Udgivelsesdato: 1. november
Forlag: Forlaget Veterania

Bogen kan bestilles hos din lokale boghandel, eller direkte ved forlaget på www.veterania.dk

Andre filer: