MOTOmania 10

Anthon ”Andenplads” opfinder en tanktaske, som ikke falder af under kraftig kørsel, men han ender desværre med at tage bussen – det giver jo overhovedet ikke mening, eller gør det? Senere bliver han dybt berørt over et dækskifte, og hvorfor er harpiks så irriterende? Robert ”Røgslør” får problemer med motorcyklens elektronik, og stoler blindt på mekanikerens tekniske snilde – han er skide dygtig, mener han. På en anden køretur dukker mistænksomme lyder frem som han ikke kan stedsbestemme – gudskelov forsvinder lyder brat. Gustav ”Gedestyr” og Bent ”Brembo” laver ”Kør-langsom” konkurrence, men ender alligevel med at få verbale ord med på vejen fra andre motorcykellister – ord som hjernedøde racere, og hasarderet kørsel.

I denne udgave får vi en masse gode grunde til at køre med passagerer. Vi ser hvordan Robert ”Røgslør” og Hans ”Hæsblæs” snyder vores gæste-karakter ”Ulf”. Og kan det virkelig passe at motorcykler har sit eget liv, og kan kommunikerer? Læs om alle de ubrugelige motorcykel merchandise som kan erhvervet for næsten ingen penge.

Læs mere MOTOmania 10

Joe Bar Team 3

Ungdommen er nu så belastende, og kampen om gaderne og siddepladserne hos “Joe Bar” begynder at give problemer – de to generationer har svært ved at forstå hinandens behov. Ikke nok med at rollingerne parkerer Deres små latterlige motorcykler foran “Joe Bar”. De er sku’ os’ begyndt at sidde i baren – det ligner snart en børnehave. Tommy “Tilt” er overordentlig belastende, mener Ebbe “Emhætte”, han sidder dels og skriver på sine memoirer som en anden superstjerne, men værre er at kæften aldrig står stille på ham, og over hans tåbelige og latterlige opråb: “…no’n har kørt i over 20 år, og er stadig talentløse”, har Ebbe fået nok – får han sat ham på plads.?

Vi har interviewet enkelte personer i vores hovedpersoners omgangskreds, og de fortæller:

  • Ebbe ”Emhætte”, Tino ”Tyvstart”, Benny ”Bundgas”, Uffe ”Udkørt” og de nye rollinger Bob ”Harley”, Tommy ”Tilt” og Palle ”Patron”, har alle muligheden for at bliver kommende verdensmestre! Tænk engang, jeg har serveret for dem i tre sæsoner!… (Joe Bar fra ”Joe Bar”).
  • Det er korrekt, vi fanger dem – Øhh vi forsøger i hvert fald… De kører som død og helvede! Ingen af dem bremser ned for radaren! (Øverstkommanderende fra færdselspolitiet).
  • Tjaa!!! De der helvedesmaskiner larmer godt nok meget, men inderst inde er de jo nogle gode drenge (Beboer i lejligheder ovenover ”Joe Bar”).
  • De lugter af benzin og lidt af varm motorolie, men de er jo så søde! (Serveringspersonale, ”Joe Bar”).

Læs mere Joe Bar Team 3

Saga Oseberg

9788793589032Osebergfundet blev gjort i 1904 i en stor gravhøj udenfor Tønsberg i Norge. Det rangerer blandt de vigtigste arkæologiske fund nogensinde og som det absolut vigtigste fra nordisk vikingetid. I gravhøjen blev der fundet et særdeles velbevaret skib sammen med et stort antal genstande så som slæder, en vogn, tekstiler, rejseudstyr, senge, en stol, rituelt udstyr og kister. I skibet lå også resterne af to kvindeskeletter. Fundet gav indblik i en nordisk, hedensk kvindeverden, der tidligere ikke har været megen dokumentation for. Osebergfundet tilhører Kulturhistorisk Museum i Oslo og er udstillet i Vikingskipshuset på Bygdøy.

Siden den gang har teoriene og diskussionerne været mange. Hvem var kvinderne i skibet? Hvor kom de fra? Var skibet kun bygget til graven, og hvis ikke – var det i det hele taget sødygtigt? En tidligere rekonstruktion tydet stærkt på det modsatte.

Dette var baggrunden for, at Oseberg Vikingarv i 2010 startede bygningen af en ny rekonstruktion af skibet i Tønsberg. Arbejdet foregik i tæt samarbejde med Vikingskipshuset i Oslo og Vikingeskibsmuseet i Roskilde. Det blev samtidigt vedtaget at bruge vikingetidens byggemetoder og værktøj, så vidt det var muligt. Fagligt ansvarlig under hele byggeprocessen var Thomas Søes Finderup, en af Danmarks mest erfarne traditionsbådebyggere. Denne bog drejer sig om hvilke erfaringer han og de øvrige bådebyggere har høstet gennem arbejdet med det nye skib ”Saga Oseberg”, som blev søsat i 2012. Dermed er et nyt kapitel føjet til Nordens vikingehistorie.

Læs mere Saga Oseberg

Formel 1 – i Danmark

9788793589025Formel 1 løb i Danmark lyder utopisk såvel i dag som dengang Roskilde Rings initiativrige og fremsynede ledelse præsenterede ideen internt i ASK-klubben og siden for offentligheden i 1961. Det kan heller ikke betvivles, at dette gigantiske skridt var skelsættende for dansk motorsport, selvom det kun lykkedes to gange at trække kongeklassen til landet! Et kuriosum er, at der i dag udøves store bestræbelser på at få F1 tilbage – over et halvt århundrede efter første gang.

Historien om F1 her i landet faldt sammen med starten på guldalderen, der blev skabt med det første Grand International stævne med berømte udenlandske stjerner i racersport biler fra 1958-59, som stort set ingen danskere havde set før. Den fortsatte med de spændende ensædede formelbiler, der dannede basis for det første danske Grand Prix Formel 2 i 1960 og derefter toppen på værket kongeklassen Formel 1 i 1961 og 62. Her dystede både daværende og kommende verdensmestre som Stirling Moss, Jack Brabham, John Surtees, Graham Hill og Jim Clark mod hinanden uden at der blev lagt kørehandsker imellem.

Det var fagre nye verden i Danmark med disse fantastiske racerbiler og alt det materiel, der også blev stillet til skue på Ringen. Dermed blev dansk motorsport løftet ud af hængedyndet og lokale racerkørere som Belsø, Nellemann og Thyrring fik i de følgende årtier sat gang i drømmene om international racing.

Denne bog på 240 sider med over 800 foto skruer tiden tilbage og fortæller historien om initiativtageren, F1-stjernerne og bilerne samt om de racerløb, man afviklede i disse magiske år. En dybdeborende research hiver alle røverhistorierne frem i lyset og mange ukendte billeder fra tiden muliggør dette. Unægtelig et højdepunkt i dansk motorsport – som ikke bør glemmes.

Læs mere Formel 1 – i Danmark

MOTOmania 9

9788789792934Gustav “Gedestyr” er blevet en “god” dreng, og forsøger at være venlig overfor politiet, men vil det mon hjælpe. Med sine nye pigdæk, har han glædet sig hele vinteren på glat underlag – endelig kan han teste dem – hmmm. Senere kører han af vejbanen, og ringer efter hjælp, men får problemer med at forklare hvor motorcyklen er havnet. Hans “Hæsblæs” føler sig efterfuldt af ordensmagten, og køber brugt militærudstyr, som bør kunne beskytte ham. Anthon “Andenplads” kan ikke finde ud af, om et eftersyn er før eller efter hans motorcykel er gået i stykker. Han er træt af billister, og påmontere et horn, som giver ham store problemer. Robert “Røgslør” den lille satan, som politiet kalder ham, forsøger at undgå fartfælder. Han har en god forklaring på hvorfor han ikke skal betale sin fartbøde, efter at være blitzet midt i et styrt.

I denne udgave får vi en masse fif til hvordan man bliver en hardcore biker, for ganske få midler. Vi får historien om hvordan Gustav “Gedestyr” og Hans “Hæsblæs” blev venner, og vi ser hvordan de alle fem er fanget, på en motorvejs-kiosk, fordi politiet venter udenfor – læs hvordan de planlægger at slippe fri.

Læs mere MOTOmania 9