MOTOmania 4

Hvad sker der – nu kæmper de med piger, eller også skal man bare ikke overhæle på landevejen.

Anthon Andenplads, er meget nervøs for, om hans Laverda 750 overlever en tur på hospitalet. Han er flabet overfor sine medtrafikanter, kører som en tosse, og er skyld i de mange håbefulde små børn, som ikke får deres julegave i år. Alligevel står kvinderne i lange rækker, for at få en tur.

Gustav Gedestyr finder alternative måder, til at gøre sin Cagivar hurtigere, og mere aerodynamisk. I forbindelse med hans ubrugelige løsninger, må en tilfældig kvinde rende rundt uden BH.

 

Læs mere MOTOmania 4

Kejserens grønne klæder

9788789792699Skal vi have dårlig samvittighed over at flyve til Mallorca, drikke vin fra Chile og køre rundt i vores biler, eller skal vi radikalt ændre vores levevis og acceptere begrænsninger i vores frihed. Skal vi lade den tunge ende vende nedad, og lade mennesker i U-landene sulte. Det er kun få at de spørgsmål, der bliver belyst i denne bog.

Villum Christensen, MF Liberal Alliance,
Klima- og energiordfører siger:
Bogen er enestående fordi den på en meget elegant måde sætter diskussionen om den såkaldte ”nødvendige” grønne omstilling ind i et historisk lys og formår at udfordre de politiske dogmer ud fra rigtig mange perspektiver. Især den idehistoriske vinkel giver bogen sit helt eget momentum og særlige dybde i argumentationen.Det er sådanne bøger demokratiet har brug for, når tvivlen udviskes af frygt for at fremstå som benægter af en dogmatisk sandhed. Historien har vist os, at hvis der ikke gives plads til reel argumentation pro et contra, så går det galt.
Læs mere Kejserens grønne klæder

Roskilde Ring – På to og fire hjul 1955-62

9788789792828Et sandt eventyr om den lille grimme grusgrav der voksede op og blev til en beundret racerbane. Den startede dansk motorsport for alvor så epoken siden blev betegnet som motorsportens guldalder i Danmark.

En forladt ubenyttet grusgrav blev via nogle fremsynede mennesker til først en lille pæreformet grusbane og snart efter til en international racerbane med asfalt belægning, der med sine hvælvede kurver blev en spændende udfordring for alle.

Starten i 1955 med en lille 650 meter lang (kort) væddeløbsbane gik over al forventning og efter premieren blev den asfalteret med international assistance, så de oplagte sving blev endnu mere spændende end sine flade kolleger fra trav og speedwaybanerne. Og to år senere blev den udvidet til 1400 meter og fik nu et internationalt tilsnit.

Læs mere Roskilde Ring – På to og fire hjul 1955-62

MOTOmania 3

9788789792873De fem gutter tager os på fuld fart igennem nye eventyr, og giver den gas i svinget. Mange af deres maskiner er mangelfulde, og dårligt samlet. Deres kærster, har fået nok af deres uendelige snak om motorcykler.

I et forsøg på at lære deres motorcykler bedre at kende, tager de på kursus, for at mestre svingene – om de bliver bedre må du læse i denne bog.

Anthon ”Andenplads” er i fokus i dette nummer af MOTOmania. Han mangler bl.a. cigaretter, som udvikler sig til en ødelagt benzintank. Han viser med alt tydelighed, at han er en svindler og på kant med loven. Han køber nyt besværligt motorcykeltøj, som viser sig at være ikke mindre end en gennemhullet ko, som han har trukket over kroppen.

Læs mere MOTOmania 3

Nordisk F3 Midget i sort-hvid og farver

er i handel9788789792606Historien om Danmarks og Nordens første rigtige racerbiler tager sin begyndelse allerede kort efter Anden Verdenskrig. Foruden knaphed på stort set alt, så har dansk motorsport lidt under fraværet af en permanent racerbane med fast underlag. Den kom først med Roskilde Ring, som derfor er omdrejningspunktet for denne bog nye bog af Carsten Frimodt.

-Bogen handler primært om de nordiske kørere, som optrådte på de nordiske baner, og en gang imellem også deltog i udenlandske løb rundt i Europa, foruden sporadisk at referere til udenlandske kørere og løb, fortæller forfatteren til den nye bog Carsten Frimodt.

-De fleste midgetløb foregik ofte på jordbaner eller interimistiske baner i byerne eller på landevejene, så det var en stor dag da Roskilde ring blev åbnet. De små racere var lige det motorsporten havde ventet på for at få flere ud at køre for relativt små penge, fortæller Carsten Frimodt videre. Han fortæller også, at der i starten ikke var større regelsæt for løbene, hvor det første i Danmark blev kørt på Hem Odde vest for Aarhus i 1947. I 1950 blev et engelsk reglement rettet til og godkendt i Europa, og der kom mere struktur på klasserne. Den nye internationale F3 klasse var baseret på en motorcykelmotor på 500 cc og på dele fra almindelige motorcykler og biler. Minimumsvægten var på 200 kg, og der var krav om bremser på alle 4 hjul. Læs mere Nordisk F3 Midget i sort-hvid og farver